Stress ser ikke altid dramatisk ud.
Nogle gange ligner det bare et menneske, der fortsætter lidt for længe.
Uro. Tankemylder. Ansvar.
Et nervesystem der aldrig rigtig falder til ro.
Du behøver ikke bryde sammen, før det tæller.
Måske fungerer du stadig på arbejde.
Måske klarer du stadig det praktiske.
Måske siger andre, at du virker stærk.
Men indeni føles det anderledes.
Uro. Træthed. Kort lunte. Tankemylder.
Et nervesystem, der aldrig rigtig falder til ro.
Mange opdager først deres belastning sent.
Ikke fordi de ikke mærker noget.
Men fordi de har vænnet sig til at fortsætte imens.
Mange reagerer først sent på belastning.
Ikke fordi kroppen ikke har forsøgt at sige noget.
Men fordi ansvar, tempo og alarmberedskab langsomt kan komme til at føles normalt.
Du behøver ikke vente, til du ikke længere kan fungere, før du tager din belastning alvorligt.
Nogle spørgsmål er lettere at svare på end andre.
Besvar de 28 spørgsmål med ja eller nej.
Hvis et symptom skyldes noget andet end stress, så svar blot nej.
Prøv at svare så ærligt som muligt — også på det, du måske har vænnet dig til.
Tag stresstesten og få en indikation af dit stressniveau:
En stresstest kan ikke fortælle dig præcis, hvorfor du har det, som du har det. Og resultatet kan ikke stå alene som en diagnose.
Men det kan gøre noget synligt.
Måske opdager du, at flere af de ting, du har vænnet dig til – uro, søvnproblemer, tankemylder, irritabilitet eller følelsen af hele tiden at skulle holde dig selv kørende – faktisk fylder mere, end du har været opmærksom på.
Se derfor ikke kun på resultatet. Læg også mærke til, hvilke spørgsmål du svarede ja til.
Det kan være dér, du får øje på, hvad din belastning faktisk gør ved dig.
Måske bekræftede testen noget, du allerede havde en fornemmelse af.
Måske overraskede resultatet dig.
I Tanketid er jeg ikke kun optaget af, hvor belastet du er, men også af det, der ligger bag.
Måske har du taget ansvar lidt for længe. Tilpasset dig lidt for meget. Fortsat, selvom kroppen har forsøgt at få din opmærksomhed.
Et testresultat er ikke en diagnose. Men det kan være et sted at begynde.
Ikke med spørgsmålet: Hvordan får jeg mig selv til at klare mere?
Men: Hvad er det, jeg har klaret for længe?