Overansvar
og grænser

Der findes mennesker, som næsten altid mærker ansvaret først.
For stemningen. For relationen. For at tingene fungerer.

Måske er du blevet hende eller ham, der får det hele til at hænge sammen — også når det koster dig selv ro, energi og fodfæste.

 

 – Du har svært ved at sige nej uden dårlig samvittighed

 – Du mærker hurtigt andres behov og stemninger

  – Du føler ansvar for, at andre har det godt

 – Du bliver ved med at holde sammen på det — også når du er træt

Mange opdager først deres overansvar, når kroppen begynder at sige fra.

Læs hvordan jeg arbejder →

Det viser sig ofte i de små ting

Overansvar handler sjældent om, at du vil kontrollere andre.
Ofte handler det om, at du har vænnet dig til at holde sammen på mere, end der egentlig er dit.

Du holder hele tiden lidt øje

 – du registrerer hurtigt, hvis noget ændrer sig

 – du prøver ofte at skabe ro omkring dig

 – du mærker andre, før du mærker dig selv

Det er svært bare at slippe ansvaret

 – du tænker meget over, hvordan andre har det

 – du får dårlig samvittighed, når nogen bliver skuffede

 – du siger ja, selv når du er træt

Kroppen får sjældent helt fri

 – hjernen holder stadig øje

 – du falder ikke rigtigt til ro

 – du er mentalt “på arbejde”, selv når du holder pause

Mange kalder det omsorg

Men overansvar handler sjældent kun om omsorg.

Ofte handler det også om at have lært:

    at holde øje

    at tilpasse sig

    at tage ansvar for stemninger

    at undgå konflikter

    at være den stærke

 

…fordi det engang føltes nødvendigt.

Du kan være blevet så vant til at holde sammen på det hele,
at du næsten ikke opdager, hvor meget plads andre mennesker får inde i dig.

Og når du hele tiden mærker andre først,
kan det blive svært at mærke:

  • dine egne behov
  • dine egne grænser
  • og hvornår du egentlig er træt

Sådan arbejder jeg med overansvar og grænser

Ofte starter arbejdet ikke med at “sige mere fra”.

Det starter med at opdage:

  • hvad du automatisk tager ansvar for
  • hvad der sker i kroppen omkring andre mennesker
  • og hvornår du begynder at forlade dig selv for at holde sammen på det hele
Kvinde ved vindue i stille refleksion om overansvar og mønstre

Vi arbejder med mønstre

relationer

ansvar

skyldfølelse

gamle roller

Hænder i stille spænding som symbol på uro og overansvar

Vi arbejder med kroppen

uro

spændinger

alarmberedskab

signaler fra nervesystemet

Kvinde går alene på sti som symbol på grænser og ro

Vi arbejder med grænser

uden hårdhed

uden at lukke af

uden at blive en anden

Målet er ikke at blive ligeglad med andre.

Målet er, at du også kan blive hos dig selv.

Du behøver ikke blive ved med at holde det hele alene

Mange opdager først deres overansvar, når kroppen begynder at blive træt.

Når det bliver svært at finde ro.
Svært at mærke egne behov.
Eller svært at slippe ansvaret — selv når der egentlig ikke er noget akut.

I et samtaleforløb arbejder vi med at forstå de mønstre, der holder dig fast,
så du ikke hele tiden behøver være på arbejde indeni.

Samtalen er uforpligtende og foregår i et roligt tempo.