BRUD · KONFLIKTER · TAB · STORE FORANDRINGER

Livskriser
og svære relationer

Livskriser og svære relationer sætter sig ikke kun i tankerne.
De kan mærkes i kroppen, relationerne og måden, du begynder at se dig selv på.

Måske står du midt i et brud, en svær relation, en konflikt, et tab eller en stor forandring i livet.

Eller måske kan du bare mærke, at noget ikke længere fungerer som før.

Her behøver du ikke have styr på det hele først.
Samtalerne handler ikke om hurtige løsninger – men om at skabe klarhed, ro og et sted at finde fodfæste igen.

Det starter ofte sådan her

  • Du overtænker relationer og samtaler igen og igen
  •  Du føler dig følelsesmæssigt udmattet
  •  Du tvivler mere på dig selv end før
  •  Du forsøger at holde sammen på alt omkring dig
  •  Du kan mærke, at noget ikke længere fungerer som før 

Hvordan kan en livskrise mærkes?

Der findes perioder i livet, hvor noget begynder at skride langsomt.

Ikke nødvendigvis synligt udefra.

  • Måske fungerer du stadig.
  • Passer dit arbejde.
  • Svarer på beskeder.
  • Holder sammen på hverdagen.

Men indeni begynder noget at føles anderledes.

Du kan blive mere urolig i dine relationer. Mere træt. Mere i tvivl om dig selv. Eller opdage, at du bruger meget energi på at forstå, tilpasse dig eller holde sammen på noget, der er blevet svært.

En livskrise behøver ikke begynde med én dramatisk begivenhed.

Den kan opstå efter et brud, et tab, en konflikt eller store forandringer i livet. Men den kan også vokse frem i en relation, der over tid har fået dig til at miste kontakten til dine egne behov, grænser eller følelser.

Nogle gange er det gamle ikke længere rigtigt.

Og det nye er endnu ikke blevet tydeligt.

Det er ofte dér, følelsen af at have mistet fodfæstet opstår.

Kvinde i en livskrise med svære relationer og store forandringer

Når svære relationer begynder at koste mere, end du opdager

Det er ikke altid konflikterne, der fylder mest.
Nogle gange er det det, der langsomt sker med dig i relationen. Det kan være svært at opdage, hvornår en relation er blevet svær – især når du længe har forsøgt at få den til at fungere. → Læs mere om svære relationer

Du begynder at tvivle mere på dig selv

Du analyserer samtaler bagefter.
Overvejer, om du sagde for meget.
For lidt.
Forkert.

Måske bliver du mere usikker på dine egne oplevelser og begynder at bruge andres reaktioner til at vurdere, om det, du føler, er rimeligt.

Det kan langsomt gøre det sværere at stole på dig selv.

Du forsøger at holde sammen på relationen

Du glatter ud.
Forklarer.
Tilpasser dig.

Måske tager du mere ansvar for stemningen, konflikterne eller den andens reaktioner, end du egentlig har godt af.

Dine egne behov og grænser kommer lidt efter lidt længere ned på listen.

Og det, der begyndte som omsorg, kan ende som overansvar.

Du kan mærke, at noget i dig er blevet træt

Ikke nødvendigvis fysisk træt.

Mere følelsesmæssigt træt.

Som om du hele tiden skal være stærk, forstående eller den, der får relationen til at fungere.

Måske længes du mest af alt efter ikke hele tiden at skulle være på vagt.

Efter bare at kunne være dig uden hele tiden at mærke efter, hvordan den anden har det.

Samtalerne handler ikke om at “tage sig sammen”

Når man står midt i en livskrise eller en svær relation, er det naturligt at forsøge at forstå det hele med hovedet.

Analysere mere.
Forklare mere.
Prøve at finde ud af, hvad der gik galt – og hvad man selv kunne have gjort anderledes.

Men nogle ting bliver ikke lettere af at tænke mere over dem.

I samtalerne arbejder vi derfor både med det, du tænker, og med de følelser, reaktioner og mønstre, der bliver aktiveret i dig.

Det kan blandt andet handle om:

  • – relationer, der slider
  • – konflikter, brud eller tab
  • – grænser, der er blevet uklare
  • – ansvar, der er blevet for tungt
  • – skyld, skam eller tvivl på dig selv
  • – eller følelsen af langsomt at have mistet kontakten til dig selv

 

Målet er ikke, at du hurtigt skal videre.

Det handler om at forstå, hvad der sker i dig, få øje på de mønstre, du måske har stået i længe – og gradvist finde mere ro, tydelighed og fodfæste i det, der er svært.

Kvinde i roligt øjeblik under svær livsfase eller relationel belastning

Du behøver ikke finde ud af det hele alene

Nogle kommer, fordi noget er brudt sammen.
Andre kommer, fordi de langsomt er begyndt at miste sig selv i det, de har stået i.

Du behøver ikke vide præcis, hvad problemet er.
Og du behøver ikke have besluttet, hvad der skal ske.

Det er nok, at du kan mærke, at noget ikke længere føles, som det skal.

En afklarende samtale varer 30 minutter og giver os mulighed for at tale om, hvad du står i, og om jeg er den rette til at hjælpe dig videre.

Uforpligtende · online eller i Klovborg

Psykoterapi i Klovborg nær Silkeborg, Skanderbog, Horsens, Vejle og Ikast · online i hele Danmark