Indre uro - Overtænkning - Tankemylder

Indre uro og tankemylder

Når hovedet aldrig helt står stille.

Når kroppen forsøger at slappe af —
men tankerne fortsætter.

 

Det starter ofte sådan her

 – Tankerne fortsætter, selv når dagen er slut

 – Kroppen falder ikke helt til ro

 – Du overtænker små situationer længe

 – Selv pauser kan føles urolige

 – Hovedet er træt — men fortsætter alligevel

Samtaler for private, medarbejdere og ledere

Se hvordan jeg arbejder →

Det kan se roligt ud udefra.
Og føles helt anderledes indeni

Mange lever med en indre uro,
som andre aldrig opdager.

De passer deres arbejde.
Svarer på beskeder.
Klarer hverdagen.

Men indeni fortsætter kroppen.
Tankerne.
Alarmberedskabet.

Selv i pauser.

Indre uro viser sig ofte sådan her

Tankerne fortsætter længe efter dagen er slut

Du gennemgår samtaler, beskeder og situationer igen — selv når kroppen er træt.

Du har svært ved at mærke rigtig ro

Selv stille øjeblikke kan føles urolige indeni

Kroppen er træt — men hovedet fortsætter

Du længes efter pause, men tankerne bliver ved med at være på arbejde

Du mærker hurtigt stemninger omkring dig

Kroppen registrerer ofte mere, end du selv når at opdage

Du slapper sjældent helt af indeni

Selv når du prøver at koble fra, fortsætter noget i dig med at være klar

Det føles svært bare at være i nuet

Tankerne bevæger sig hurtigt videre til det næste, der skal håndteres

Det handler ikke altid om at tænke for meget

Mange forsøger at skabe ro
ved at få mere kontrol over tankerne.

Men indre uro starter ofte et andet sted.

I kroppen.
I ansvaret.
I konstant beredskab.
I mønstre,
der har været nødvendige længe.

Kvinde i stilhed med tegn på indre uro og mental belastning

Sådan arbejder jeg
med indre uro og tankemylder

Samtalerne handler ikke om
at “fikse” dig.

Men om at forstå det,
der holder kroppen i gang hele tiden.

Vi arbejder med mønstre,
belastning,
ansvar,
grænser
og det indre pres,
mange har levet med så længe,
at det føles normalt.

Du behøver ikke have det sådan hele tiden

Indre uro bliver ofte noget,
man lærer at leve med.

Ikke fordi det føles godt —
men fordi det føles normalt.

Samtalerne starter dér.