Fleksible forløb (klippekort)

Fleksible forløb
du ikke skal passe ind i

Et fleksibelt forløb hos Tanketid består af 5 eller 10 samtaler og giver dig mulighed for at arbejde mere sammenhængende med det, der fylder.

Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for fra starten. Du kan også begynde med en enkelt samtale og bagefter tage stilling til, om du ønsker at fortsætte i et forløb.

Se muligheder →

Der skal være plads til din rytme

Mette Hedeager – psykoterapeut hos Tanketid

Det flytter sig ikke på én samtale

Det, du står i,
er sjældent opstået på én uge

Og derfor forsvinder det heller ikke altid,
fordi man taler om det én gang

Forandring sker ofte dér,
hvor du får lov til at vende tilbage

Mærke noget nyt
og opdage dig selv lidt tydeligere undervejs

Hvor mange samtaler har du brug for?

Det behøver du ikke vide på forhånd.

Du må gerne starte ét sted og mærke, hvad du faktisk har brug for undervejs.

Det vigtigste er ikke, hvor mange samtaler du vælger fra starten. Det vigtigste er, at du får et sted at begynde – og at vi kan tilpasse forløbet efter det, der viser sig.

Du kan starte med én samtale eller vælge et fleksibelt forløb på 5 eller 10 samtaler.

Starter du med én samtale, kan du bagefter vælge at fortsætte i et forløb, hvis du mærker, at du har brug for mere tid.

Start stille

1 samtale

Når du har brug for
at få vendt noget med én,
der ikke står midt i det sammen med dig.

Bliv i det

5 samtaler

Et fleksibelt forløb til dig, der gerne vil arbejde mere sammenhængende med det, der fylder.

Gå nye veje

10 samtaler

Et længere fleksibelt forløb til dig, der ønsker tid til at arbejde mere grundigt med mønstre, reaktioner eller noget, der har fyldt gennem længere tid.

Du behøver ikke beslutte det hele nu

Du må gerne starte ét sted
og mærke, hvad du faktisk har brug for undervejs

Praktiske spørgsmål og svar finder du her →

Hvad giver flere samtaler mulighed for?

Mette hedeager

Nogle gange bliver det, du kommer med, tydeligere allerede i den første samtale. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det også er dér, arbejdet slutter.

I et forløb får vi mulighed for at vende tilbage til det, der sker mellem samtalerne. Hvad blev anderledes? Hvad blev svært igen? Og hvilke mønstre eller reaktioner bliver ved med at dukke op?

Det giver os mulighed for ikke kun at forstå det, der fylder, men også arbejde med det over tid og justere undervejs.

Derfor kan 5 eller 10 samtaler give mening, når det, du står i, ikke handler om én enkelt situation, men om noget, der gentager sig eller har sat sig over længere tid.

Hvad hvis dit behov ændrer sig undervejs?

Det må det gerne.

Et fleksibelt forløb hos Tanketid er ikke en fast plan, som vi skal følge fra første til sidste samtale.

Undervejs kan vi:

  • ændre fokus, hvis noget andet viser sig at fylde mere
  • bruge mere tid på det, der viser sig at være vigtigt
  • justere tempoet efter det, du har brug for

 

Forløbet skal kunne følge det, der sker hos dig – ikke omvendt.