Kan man have stress uden selv at opdage det?

Kvinde med tegn på stress og overbelastning foran computer

Ja. Man kan godt have stress uden selv at opdage det. Det sker især, når man stadig kan passe sit arbejde, tage sig af andre og få hverdagen til at hænge sammen.

Stress begynder ikke nødvendigvis med, at man bryder sammen eller ikke længere kan fungere. For nogle viser belastningen sig langt tidligere og mere stille – som uro, dårligere søvn, kortere lunte, tankemylder, glemsomhed eller en træthed, der ikke rigtig forsvinder.

Derfor kan spørgsmålet nogle gange være mindre: “Har jeg stress?” og mere:

“Er der noget, jeg har vænnet mig til at bære, som faktisk belaster mig?”

 

Hvordan kan man have stress uden at vide det?

Stress kan være svær at opdage, når belastningen ikke føles dramatisk. Man står måske stadig op om morgenen, passer sit arbejde, svarer på beskeder, køber ind og gør det, man plejer.

Men det kan begynde at koste mere.

Man bruger længere tid på at falde ned efter en arbejdsdag. Små krav føles større. Man bliver lettere irritabel, mister overblikket eller har sværere ved at koncentrere sig. Måske vågner man om natten med tankerne i gang – eller opdager, at man næsten aldrig føler sig helt udhvilet.

Når man samtidig er vant til at tage ansvar, holde ud eller stille høje krav til sig selv, kan de første tegn være lette at forklare væk:

“Jeg har bare meget at se til.”
“Det bliver bedre, når denne uge er overstået.”
“Andre har det jo værre.”

Problemet er, at kroppen ikke vurderer belastning ud fra, hvor godt man ser ud til at fungere. Man kan godt fungere og samtidig være overbelastet.

 

Hvilke tegn på stress kan man overse?

De tidlige tegn på stress er ikke ens for alle. Nogle mærker kroppen først, mens andre opdager, at deres tanker, humør eller måde at være sammen med andre på begynder at ændre sig.

Tegn, man let kan komme til at overse, kan være:

  • at du bliver hurtigere irritabel eller utålmodig
  • at du har sværere ved at koncentrere dig eller huske
  • at tankerne fortsætter, når du egentlig har fri
  • at du sover, men ikke føler dig ordentligt udhvilet
  • at små opgaver begynder at føles uforholdsmæssigt store
  • at du trækker dig mere fra andre
  • at du får hovedpine, muskelspændinger, hjertebanken eller uro i kroppen
  • at du har sværere ved at mærke, hvad du selv har brug for
  • at du bliver ved med at tænke: “Jeg skal bare lige igennem…”

Et enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis, at du har stress. Det interessante er især, om flere ting har ændret sig over tid, og om du har fået sværere ved at komme tilbage til din normale tilstand efter belastning.

 

Hvorfor opdager nogle mennesker stress senere end andre?

Nogle mennesker reagerer hurtigt, når noget bliver for meget. Andre bliver ved længe.

Det kan blandt andet hænge sammen med, hvordan man gennem livet har lært at håndtere krav, ansvar og egne behov.

Hvis du er vant til at være den, der tager ansvar, finder løsninger eller får tingene til at fungere, kan det være svært at opdage, hvornår din styrke begynder at koste dig noget.

Det samme kan gælde, hvis du stiller høje krav til dig selv. Måske registrerer du trætheden, uroen eller den kortere lunte – men fortolker det som et tegn på, at du skal tage dig mere sammen i stedet for et tegn på, at belastningen er blevet for stor.

Derfor handler stress ikke kun om, hvor meget der står i kalenderen. Det handler også om, hvad du bærer, hvor længe du har båret det, og hvor meget plads der er til restitution undervejs.

Nogle gange er det derfor ikke evnen til at klare meget, der mangler.

Det er evnen til at opdage, at man har klaret for meget for længe.

 

Hvornår er travlhed blevet til stress?

Travlhed og stress er ikke det samme. Man kan have meget at lave i en periode uden nødvendigvis at blive stresset – især hvis belastningen aftager igen, og der er mulighed for at restituere.

Det bliver mere bekymrende, når kroppen og tankerne ikke rigtig vender tilbage til ro, selv når der egentlig er mulighed for det.

Måske har du fri, men kan ikke slippe arbejdet i hovedet. Måske bliver weekenden mest noget, du bruger på at komme dig, før en ny uge begynder. Eller du opdager, at der skal mindre og mindre til, før du føler dig presset.

Et vigtigt spørgsmål er derfor ikke kun:

“Hvor travlt har jeg?”

men også:

“Kan jeg stadig komme tilbage til ro, når belastningen stopper?”

Når restitutionen bliver sværere, og symptomerne fortsætter eller tiltager over tid, er det værd at reagere – også selv om du stadig får hverdagen til at fungere.

 

Hvad kan du gøre, hvis du genkender tegnene?

Hvis du kan genkende flere af tegnene, behøver første skridt ikke være en stor forandring. Det vigtigste kan være at begynde at tage det, du mærker, alvorligt.

Prøv først at lægge mærke til, hvad der har ændret sig.

Sover du anderledes end tidligere? Har du sværere ved at finde ro? Er din tålmodighed blevet mindre? Bruger du mere energi på opgaver, du tidligere kunne klare uden problemer?

Se også på belastningen omkring dig. Er der noget, der har stået på længe? Noget du bliver ved med at tage ansvar for? Eller noget, du hele tiden tænker, at du bare skal igennem, før der igen bliver plads til dig?

Det kan være hjælpsomt at:

  • skabe små perioder i dagen uden nye krav og input
  • tale med nogen om det, du oplever
  • undersøge, om nogle krav eller opgaver midlertidigt kan reduceres
  • lægge mærke til, hvad der faktisk giver restitution – ikke kun adspredelse
  • søge professionel hjælp, hvis belastningen fortsætter eller påvirker din hverdag

Du behøver ikke vente på, at du ikke længere kan fungere, før din belastning er værd at reagere på.

Hvis du er i tvivl om, hvor belastet du er lige nu, kan du også tage Tanketids stresstest og bruge den som et første blik på de tegn, du oplever.

 

Ofte stillede spørgsmål om stress

Kan man have stress og stadig passe sit arbejde?

Ja. Det er muligt at være belastet af stress og samtidig passe sit arbejde og få hverdagen til at fungere. For nogle bliver det netop en del af problemet: Fordi de stadig fungerer udadtil, kan både de selv og omgivelserne overse, hvor meget det faktisk kræver.

 

Kan kroppen vise tegn på stress, før man selv opdager det?

Ja. Søvnproblemer, muskelspændinger, hovedpine, hjertebanken, uro eller vedvarende træthed kan være blandt de kropslige reaktioner, der ses ved stress. De kan dog også have andre årsager, så nye, kraftige eller vedvarende symptomer bør vurderes af en læge.

 

Kan man være stresset uden at føle sig stresset?

Ja. Stress opleves ikke nødvendigvis som en tydelig følelse af at være stresset. Nogle opdager først belastningen gennem ændringer i søvn, koncentration, humør, energiniveau eller kroppens reaktioner.

 

Hvornår bør man søge hjælp ved stress?

Det er en god idé at reagere, hvis symptomerne varer ved, bliver værre eller begynder at påvirke din søvn, dit arbejde, dine relationer eller din mulighed for at fungere, som du plejer. Ved bekymring for dit helbred eller markante fysiske eller psykiske symptomer bør du kontakte din læge.

 

Du behøver ikke vente, til du ikke kan mere

Mange reagerer først på stress, når kroppen eller hverdagen sætter en tydelig grænse. Men belastning er værd at tage alvorligt længe før det.

Hvis du stadig fungerer, men kan mærke, at det kræver mere af dig end tidligere, kan det være et vigtigt tidspunkt at undersøge, hvad der belaster dig – og hvad der skal til, for at du igen får mere ro og overskud.

Hos Tanketid arbejder jeg ikke kun med symptomerne på stress, men også med det, der kan være med til at holde belastningen i gang: høje krav til dig selv, overansvar, manglende grænser, tankemylder og et nervesystem, der har svært ved at finde tilbage til ro.

Du behøver ikke kunne afgøre, om det “er stress nok”, før du reagerer på, at noget ikke længere føles, som det plejer.

Er du i tvivl om, hvor belastet du er? Tag Tanketids stresstest.

Mette Hedeager, psykoterapeut og coach hos Tanketid i Klovborg

Du behøver ikke kunne forklare det hele, før du søger hjælp

Måske kan du genkende noget af det, du lige har læst. Måske har du længe tænkt, at du burde kunne håndtere det selv – fordi du jo stadig fungerer, passer dit arbejde og får hverdagen til at hænge sammen. 

Men det, du kan holde til, er ikke nødvendigvis det samme som det, du skal blive ved med at bære.

Jeg hedder Mette Hedeager og står bag Tanketid. Jeg hjælper mennesker, der ofte har været gode til at klare meget – men som mærker, at noget er begyndt at koste mere, end det plejer.

Mette Hedeager
MERE VIDEN

Mere viden, der kan være relevant for dig